Klubdage
Tirsdag aften og søndag formiddag.
Her er der størst chance for at møde klubbens med-lemmer på flyvepladsen.
Der er ofte medlemmer på flyvepladsen på andre tidspunkter også.
Kom ud og besøg os.!
Syddjurs RC er for alle der har interesse for modelflyvning. Det er ikke kun selve flyvningen, men også alt det ved siden af. Det være sig bygning og udvikling af modeller, men i høj grad også det sociale liv der er omkring modelflyvning.
Syddjurs RC blev stiftet den 18.10.2015 og klubben består i dag af en flok entusiaster. Klubben har en flyveplads ved færgehavnen lige udenfor Ebeltoft. Vi er en grøn klub derfor flyver vi kun med el-modeller.
Vi har en åben klubånd, baseret på samarbejde og respekt for hinandens interesser indenfor de mange grene af modelflyvning der findes.
Hvis du går rundt med drømmen om at blive modelflyver, vil vi anbefale dig at komme og besøge os på flyvepladsen, uanset om din interesse er fly, helikoptere, multirotorer (droner), eller svævefly. Vi favner det hele og kan hjælpe dig sikkert igang.
Den bedste måde at komme igang på, mener vi er at tale med folk som selv flyver, og dermed få de rigtige tips og tricks til valg af udstyr og flyveteknikker. Kom og tal med os før du køber din første model, så kan vi hjælpe dig til at vælge rigtigt og måske spare dig for en masse penge og ærgrelser.
Har du fået lyst til at komme i kontakt med os, så er det nemmeste at kontakte os ved at klikke på Kontakt eller blot komme ud på vores flyveplads. Hvis du klikker på Beliggenhed, finder du et kort som viser hvor vores flyveplads ligger.
Klubdage er tirsdag aften og søndag formiddag. Her er der størst chance for at træffe piloter og instruktører på flyvepladsen. Men der er ofte piloter på flyvepladsen på andre tidspunkter også.
I vinter halvåret flyver vi indendørs i pigernes gymnastiksal, Skelhøjeskolen i Ebeltoft. Datoerne ses under aktiviteter.
Håber at høre fra dig eller at se dig på flyvepladsen eller til indendørs flyvning.
Kom afsted og besøg os !
@ Syddjurs RC - 2019